Villemand og hans væne brud
Strengen er af guld
De spillede guldtavl i hendes bur
Så liflig leged' han for sin jomfru
For hver en gang guldtavl på borde rendte
Så mange tårer den jomfru fældte
""Hvorfor græder I for guld så rød?
Eller græder I for I er bleven min mø?
Eller græder I for jeg er ikke rig
Og jer tykkes, jeg kan ikke være jer lig'?""
""Jeg græder ikke for guld så rød,
Og det er med min vilje, jeg er bleven jer mø.
Ej heller græder jeg for I er ikke rig,
Mig tykkes, I er og så ganske min lig'.
Jeg græder langt mere for åen Blide,
Som snarligt jeg skal hen over ride.
Der sank neder mine søstre to
Den tid de lod deres bryllup bo.