Skarntyder! For den knyttede hånd på kradsegulv
Skarntyder! Slæber stumpede ben med traskeskridt
Tråde plukkes, skæbner drejes, liv opløst
Faldet sikres med segl i muldsort blod
Blodsgyder! Blækket støber stadig umiskendelige ord
Skarntyder! Spilder fra spinkle fingre og rådden mund
Hundredevis af glubske øjne søger godt, ondt og alt imellem
Dom fældes endnu mens de tager de første skridt
Skarntyder! Uranus-hus som svanesang til nuets trang
Nedbryder! Ser skidtet smuldre, falde og opstå på ny
Trodsigt, kæmper de mod tidens strøm forgæves
Løber hovedkuls mod muren i falsk hovmod
Fald og stand
I endeløs repitation
Strid og fred
I endeløs repitation