Eg skull' te fjells for ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ jakte rein.
Bussen va ganske sein, eg skulde gÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ te Hein.
VÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæret va ruskut og tungt og grÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥tt.
Lendet va sleipt og vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥tt,
sjÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥l vart eg redd so smÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥tt.
Hadde hverken kart ell kompass,
burde jaddi hugst pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ sopass.
JÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂævlig dumt syns vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæl du?
MÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥se og stein dÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæ va allt eg sÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥g.
Skodda kom sigande tjukk, so tung og grÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥.
Jeger'n va liten og Vidda stor.
Hadde 'kji leger ror,
trengde ein storebror.
Eg tok te miste true
pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ at eg skull' finne bue.
Klukka gjikk, huttetu, va snart sju!
Men dÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ kom eg te ei krasafaren steinbu.
Eine veggen sigji ut, men taket nokolein.
Sette meg ned og fann fram nista,
vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥t og kald so kroppen rista.
LikevÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæl va eg glad!
ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ
fto ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæ livet som ein skoddeheim.
Vegen ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæ langtfrÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ bein,
eg kan 'kji finne heim.
Rota pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ rundt i eit narrespel.
Kjempa imot eit bel,
lyg meg ifrÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ eindel.
NÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r det ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæ som aller svartast.
NÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r det blÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæs med krappe vindkast.
NÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r eg gÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r mot eit stup, ni eit djup.
DÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ kjem eg te ei krasafaren steinbu.
Eine veggen sigji ut, men taket nokolein.
Set meg ned og finn fram nista,
vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥t og kald so kroppen rista.
LikevÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæl ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæ eg glad! Eg ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæ glad!
DÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ kjem eg te ei krasafaren steinbu.
Eine veggen sigji ut, men taket nokolein.
Set meg ned og finn fram nista,
vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥t og kald so kroppen rista.
LikevÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæl ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæ eg glad!
Ja, likevÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæl ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæ eg glad!
Ja, likevÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæl ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæ eg glad.
krasafaren - nedslite av ytre pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥virkningar over lang tid.