Det her er en historie, der for en gangs skyld ikke handler om Nik & jay, men som handler en pige vi har mÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂødt, hun fortalte os sin historie:
(Pigen nynner)
La la la lala..
Hun var ti ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r gammel da hun skiftede skole igen.
Tredje gang pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ to ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r - det var rutine for hende
Og hun vidste udmÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂærket godt hvad der ventede hende, da hun tog hjemmefra
Det samme show, det samme had, de samme kommentarer
Hun var klassens tykke pige - skolen var et helvede
Hun legede altid kun de samme lege, og havde altid kun sig selv med
Ledte efter lidt medvind - men valgte hurtigt at give op
Hun lÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂærte at hade sig selv, sit ansigt og sin krop.
LÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøj sig syg for skole, frygtede timerne, pjÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂækkede fra dem
Hun var bange - grÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæd sig selv i sÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøvn hver aften
Og hendes mor var ligeglad - nÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r hun, en sjÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂælden gang, var hjemme
Hun var den mindste af fire - man lagde sjÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂældent mÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂærke til hende
Stedfaren drak. Og havde han mulighed for det
Fik hun en lussing eller to, men kun nÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r mor ikke sÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ det
SÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ du kunne finde hende pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ blokkens legeplads, sÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂønderkunst pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ en gynge
Og nÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r du lyttede godt efter, kunne du hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøre hende synge...
(Pigen nynner)
La la la lala, la la la lalala, la lala lala.
Kan du hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøre hende synge? :Woo-o Woo-o:
La la la lala, la la la lalala, la lala lala
Kan du hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøre hende synge? :Woo-o Woo-o:
Og hun var til en privatfest - en f*cked up en af slagsen
Forvirret, fortvivlet, kunne aldrig finde takten
Men hun fÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂølte sig ganske lykkelig, nÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r hun var fuld
Og hun endte som altid med at drikke sig selv omkuld
BedÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøvet af booze, halvnÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøgen i en seng
Og en dreng ved siden af hende, fordi dÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøren stod pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ klem
Hun var sÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ trÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæt, at hun ikke magtede at gÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøre modstand
Lukkede bare ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøjnene, tÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂænkte pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ noget andet
TÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂænkte pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ sin drÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøm om at blive sanger i et band
Om at vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂære pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ forsiden af blade og have masser af fans
Men efterÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ret kom, hun blev gravid, hun var ligeglad
Folk pegede fingre af hende og rÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥bte af hende pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ gaden
Og ensomme mÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂænd besÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøgte hende - flere og flere
Hun skulle have rÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥d til sprut, stoffer, babytÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøj og bleer
Men man tog barnet fra hende og hun tÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂænkte: "Lad bare helvede begynde"
Og man kunne hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøre hende synge:
(Pigen nynner)
La la la lala, la lala lalala, la lala lala.
Kan du hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøre hende synge? :Woo-o Woo-o:
La la la lala, la lala lalala, la lala lala
Kan du hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøre hende synge? :Woo-o Woo-o:
Og nu skriver hun digte om lys og mÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂørke, men mest om mÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂørke
Og hun rÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ber om hjÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂælp, men ingen hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂører det
Hun stÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r ude foran HovedbanegÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥rden
Det sner, hun er pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ vej hjem, det er tidlig morgen
Hun sÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂætter sin ynglingsplade pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ sin pladespiller
Alene pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ sit vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂærelse med en hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ndfuld sovepiller
Hun lukker ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøjnene og hun er klar
Hvisker til englene: "Kom, tag mig vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæk herfra"
Hun kigger sig i spejlet og hun grÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæder lidt
Forbander den kÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂærlighed, som hun aldrig fik
Nogen hamre pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ dÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøren, men hun hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂører ingenting
GlÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæder sig bare til det sted hun skal hen, og du kan hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøre hende synge
(Pigen nynner)
La la la lala, la lala lalala, la lala lala.
Kan du hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøre hende synge? :Woo-o Woo-o:
La la la lala, la lala lalala, la lala lala
Kan du hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøre hende synge? :Woo-o Woo-o:
Han ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥nder lettet op, da lÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂægen fortÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæller, at hun har det bedre
I 12 timer har han ikke flyttet sig nogle steder
Han har ventet pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ at se hende ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥bne ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøjnene igen
Efter han fandt hende, kold og livlÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøs, i hendes seng
Hun husker ikke meget og hun kan knap nok kende ham
Han smiler bare og kysser hende pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ panden en enkelt gang
Han har altid elsket hende - men gjorde aldrig noget ved det
Og hun har vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂæret for langt ude, til overhovedet at kunne se det
Men da han tager hendes hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥nd og aer hendes hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r forsigtigt
Er der noget der siger hende, at det her kunne vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂære rigtigt
Hun er her stadig - og hun er ikke lÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂængere bange
Hun lukker ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøjnene, glad for, at nogen hÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂørte hendes sang